Lycon er en fantastisk voks fra Australien, der er uovertruffen, bl.a. fordi den fjerner hår i begge groretninger på samme tid. Der lægges først en beskyttende olie på huden, der gør, at voksen ikke klistrer, og at huden meget hurtigt bliver rolig igen. Voksen påføres med engangsspartel og fjernes uden strips. En meget mindre smertefuld voksbehandling end normalt.
Huden efterlades glat og blød og behandlingen holder 4-5 uger inden hårene har fuld længde igen (ca. 4-5 mm.). Inden du møder op til en voksbehandling, bør du sikre dig, at hårene har den rette længde. Hvis de er længere end 5 mm. anbefales, at du klipper eller trimmer dem hjemmefra, inden din voks behandling. Så opnår vi det bedste resultat.
Brasiliansk og Hollywood:
Ved Brasiliansk voksbehandling fjernes alt hår på de nedre regioner inkl. ydre kønslæber samt mellem ballerne. Der efterlades kun en tynd stribe hår eller en trekant foran.
I en Hollywood behandling fjernes alt.
Vi udfører kun intim-voks på kvinder.